torsdag, december 21, 2006

Google Applikationer til Uddannelser

Google tilbyder forskellige tjenester til uddannelsesinstitutioner bl.a. gmail, kalender, Google talk, Google earth, Blogger mm. Nu har de sammensat et tilbud til skoler, universiteter osv som de kalder: Google Applikationer til uddannelser. Uden at have prøvet den samlede pakke af syntes jeg at det lyder som et spændende alternativ til skolekom som de fleste danske skoler bruger til intern kommunikation. Google er generelt kendetegnet ved yderst brugervenlige produkter hvor brugeren er i centrum og ikke programmet. Skolekoms eneste fordel er efter min mening at alle skoler bruger det. Det er program der ikke har udviklet sig særligt meget de sidste 8-9 år, men google udkonkurrere nok ikke skolekom lige med det samme - skolefolk er meget konservative.

onsdag, december 20, 2006

Bag om arto.dk

Kommunikationsforum er gået bag om arto.dk. Spændende læsning der ser arto på en lidt anderledes måde end medierne beskriver stedet. Derudover er det værd at bemærke at mange skoler har lukket adgangen til arto. Primært pga mediernes omtale af sitet.

http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12503

torsdag, december 14, 2006

Projekt styring med 1stManager.com

Jeg har det sidste stykke tid brugt et projektstyringsværktøj fra 1stmanager.com til at holde styr på forberedelserne til forskellige større undervisningsforløb. Det er gratis at bruge 1stmanager.com og det virker generelt godt. Værktøjet giver bl. a. mulighed for at oprette forskellige projekter og tilknytte opgaver til de enkelte projekter. Undervejs kan man så løbende holde øje med hvilke opgaver der skal løses snart og se hvilke opgaver der burde være løst. Jeg bruger bl. a. ganttchart funktionen til at skabe mig et overblik over hvor langt jeg er nået med projektet. Se mere på http://www.1stmanager.com/

fredag, december 01, 2006

Julekalender på Elevintra

Så er det blevet den første december igen og jeg har startet årets matematik julekalender. I løbet af december måned vil der hver dag være en ny matematikopgave på ElevIntras forside. Eleverne skal løse opgaven og skrive svaret i deres logbog på ElevIntra. Den næstsidste skoledag inden jul skal eleverne bruge deres svar fra logbogen til at svare på en multiple-choice. Udover matematikopgaverne vil jeg løbende præsenterer eleverne nogle af ElevIntras funktioner. Målet med forløbet er at eleverne bliver fortrolige med ElevIntra samtidig med at de løser nogle skæve og sjove matematikopgaver. I år laver jeg opgaverne for alle eleverne på mellem trinnet, så der er 9 klasser i gang.

Google Docs and Spreadsheets

Det er et stykke tid siden at jeg kiggede på Googles Docs and Spreadsheets sidst. Den gang var mit indtryk at der var potentiale, men dog ikke helt overbevisende endnu. De sidste par dage har jeg kigget lidt på det igen og denne gang virker det overbevisende, og fra nu af er det vist kun gammel vane hvis jeg bruger Word. Excel vil jeg nok stadig bruge til de lide mere komplekse regneark, men de simple dagligdags regnearks opgaver vil jeg nok blive lavet på Googles Spreadsheets. Generelt vil jeg fremhæve følgende funktioner:

  • Øjebliklig publicering
  • Direkte adgang til dokumenter fra Googles personlige startside (Se tidligere indlæg)
  • Dansk stavekontrol
  • Mulighed for at arbejde sammen om det samme dokument

På den negative side vil jeg sige at der kun er de basale funktioner i Docs. Dette er måske en fordel i undervisningssammenhæng? Derudover er det et problem at man ikke kan bruge Google Docs and Spreadsheets hvis man ikke er på nettet.

onsdag, november 29, 2006

Itunes agent

Nu vi er ved små programmer til mobiltelefonen så vil jeg lige anbefale Sony Ericcsson ejere at kigge lidt på Itunes agent som også er et synkroniseringsprogram. Itunes agent synkroniserer Itunes med mobiltelefonen med et enkelt klik med musen. Så er mobiltelefonen konstant opdateret med diverse podcasts.

http://ita.sourceforge.net/

Sync af google kalenderen med mobiltelefonen

GCalSync er en open source applikation til mobiltelefonen der gør det muligt at synkronisere googles kalender med mobiltelefonens kalender. Indtil nu har jeg kun kunnet synkronisere min mobiltelefon med Outlook. Nu kan jeg se min kalender fra hvilken som helst computer, tilføje aftaler, dele aftaler mm.

http://gcalsync.com/

Oversættelse fra dansk til engelsk

Der findes flere forskellige steder på nettet hvor man kan få oversat tekst eller hele hjemmesider til forskellige sprog. For det meste kan siderne oversætte mellem engelsk, fransk, spansk samt andre af de store sprog, et enkelt sted er det muligt at få oversat tekst fra dansk til engelsk. InterTran tilbyder at oversætte fra Dansk til 25 forskellige sprog. Jeg ved ikke hvor god oversættelsen er så her er lige en smagsprøve:

There reside several various spots at net where decent can be get compiled document or whole hjemmesider to various languages. Mostly can be the pages interpret between british , french , spanish and others from they heavy languages , a single spot is it possible that get compiled document from danish to british. InterTran offering that interpret from Danish to 25 various languages. I known no where good the translation is so here's straight a smagsprøve :

Helt fejlfrit er det vist ikke endnu!!

http://www.tranexp.com:2000/Translate/result.shtml

torsdag, november 23, 2006

Writely

Så er google kommet med deres online tekstbehandling. Writely har endnu ikke dansk stavekontrol ellers virker det upåklageligt. De basale word funktioner er tilstede og så skal man ikke instalere noget program. Dokumenterne er ved hånden når man skal bruge dem. Genialt........ Office pakkerne overlever ikke længe

Microsoft Explorer 7.0

Det er efterhånden et stykke tid siden at Explorer kom i en ny version. Generelt er der ikke de store ændringer. Lidt mere strømlinet design og et par nye funktioner. En af de nye funktioner som jeg sætter stor pris på er ”Tabs” funktionen. I stedet for at åbne flere vinduer med explorer skal jeg nu bare åbne en ny ”Tab” og det er faktisk muligt at lave en ”fortrukken” med flere forskellige Tabs. Eller vise flere forskellige sider i et vindue.


tirsdag, oktober 31, 2006

10 hotte tendenser

Innovation lap har samlet en oversigt over de 10 hotteste tendenser lige nu på http://www.innovationlab.net/sw21943.asp. I de kommende dage vil jeg kigge på de enkelte tendenser i forhold til skolen

Blogforløb med SMS

I sidste uge lavede jeg et forløb med en 6. klasse hvor vi arbejdede med blogs. Forløbet er beskrevet på http://www.om-dageigentofte.blogspot.com.

fredag, oktober 27, 2006

Google flysimulator

Jeg fladt lige over denne side: http://www.isoma.net/games/goggles.html

Det er endnu et lille "spil" hvor man flyver rundt med en lille flyvemaskine. Spillet er en overbygning på Google Earth. Programmet kan sagtens bruges i skolen i forbindelse med forløb om fremmede byer og områder. Flyv en tur rundt over London, når du skal arbejde med London, eller hvad med en tur over alpene i geografi?

Hvad er RSS

RSS (Real Simple Syndication) er en teknik, der bruges til at distribuere nyheder på. Via RSS kan du samle dine nyheder et sted, i stedet for at skulle surfe rundt på forskellige nyhedssites. Flere og flere sider tilbyder RSS feeds blandt andet de fleste aviser og blogs.

Ved at sammensætte din personlige samling af RSS feeds, bliver det nemmere at holde dig opdateret hele tiden, med lige præcis de nyhedsmedier du ønsker.

For at bruge RSS teknikken, skal du have en newsreader. Der findes mange forskellige newsreaders. Nogle newsreaders er programmer du skal downloade og instalere andre er webbaseret og køres via en internetbrowser. Nogle er gratis og andre skal man betale for. Internet browseren Firefox ode den nye Explorer 7.0 har indbygget funktionalitet til at læse RSS. Derudover har Google en funktion til at læse RSS feeds på deres personlige Google side (Se et indlæg fra juli)

Når du har installeret en newsreader på din computer, kan du begynde at tilføje de RSS tjenester du gerne vil have opdateringer fra. Det gøres som regel ved at skrive adressen til RSS feedet i newsreaderen. De fleste newsreaders er det også muligt blot at trække RSS logoet med musen over i newsreaderen.

RSS gør det muligt at holde sig orienteret på mange forskellige sites uden at skulle surfe rundt på dem. RSS bliver også brugt i forbindelse med podcasting

torsdag, oktober 26, 2006

Kælk på linjen - genialt spil

Hu-hej hvor det går. Totalt primitivt og sjovt.Pludselig er du ti år igen og sidder på en kælk, der drøner nedad en endeløs bakke, mens dit røde halstørklæde blafrer i vinden.

Du får fart på, rammer et bump, rammer et til. Pludselig ophører kælkebakken og du flyver pludselig nedad. Nej, det er ikke en drøm, men handlingen i det vanedannende spil Line Rider, som er et af de mest populære flash-spil på nettet lige nu.

Det populære spil har hverken vildt imponerende grafik eller sofistikeret software. Lyd er der heller ikke noget af og du kan ikke vinde point. Det er ikke en gang i farver, kun i sort og rød. Hovedpersonen er en simpel figur, der farer ned ad en blyantstreg.

Men alligevel er det så sjovt, at millioner af mennesker har brugt timer på at tegne vilde kælkebakker.

Prøv det: http://www.deviantart.com/deviation/40255643/

onsdag, oktober 11, 2006

Sydney bygger digital heldagsskole

Ingen klasseværelser og åbent døgnet rundt. En digital heldagsskole i Australien bryder normerne for den traditionelle skole med undervisning og lektier via bærbare computere og mobiltelefon. Se mere på: http://www.computerworld.dk/art/36003?a=block&i=21

I første øjekast virker det revolutinerende, men når det kommer til stykket virker det meget om de visioner der også var for Hellerup skole.

fredag, september 29, 2006

Podcashing

Faldt lige over en podcast om Podcashing på www.podcasher.com. Podcashing er en skattejagt via podcast kombineret med podpuzzles giver det mulighed en guidet tur med små opgaver der skal løses undervejs. Løsningen kan så bruges til at danne gps koordinater som kan være startsted for næste Podcash.

torsdag, september 28, 2006

Webblogs

PC world har lavet denne gennemgang af bloggens historie.

http://www.pcworld.dk/art/7958?a=category&i=227

onsdag, september 27, 2006

Zap Zap Zap Zap

Læs dobbelt så hurtigt på den halve tid. Med Zap Reader kan du faktisk forøge din læsehastighed væsentligt. Det kræver dog, at du er indstillet på at kopiere teksten, du skal læse, over i Zap-læseren. Når teksten er indsat i Zap, får du nærmest smidt ordene tilbage i hovedet. Du kan selv vælge hvor mange ord, du vil læse ad gangen og med hvilken hastighed, de skal komme drønende frem på skærmen.

Er det noget der kan bruges i læseundervisningen?

Prøv selv: http://zapreader.com/reader/

mandag, september 11, 2006

Gratis hotspots i København

Københavns Kommune gør det muligt at komme på nettet flere forskellige steder i København, helt gratis og lovligt. Se kortet over de gratis hotspots

søndag, september 10, 2006

Movie Maker

Hvordan var det nu lige det var...... Her er en kort introduktions video til Movie Maker. En video om videoredigering.

http://www.microsoft.dk/moviemaker

PhotoStory som storyboard

Det er en god ide at lave et storyboard inden man går i gang med atlave en videofilm, men ikke særligt inspirerende. PhotoStory kan bruges som en nemt og lidt mere inspirerende storyboard og så er PhotoStory også en god introduktion til MovieMaker.

mandag, august 14, 2006

Podcasting - en trend i tiden

Ja måske! Måske er det en trend der er på vej til at blive utrendy - hvem ved. Folkeskolen er på vej, måske når vi trenden inden den bliver utrendy.....

Læs lidt mere om podcast på: http://www.emu.dk/gym/it/podcasting/

lørdag, august 05, 2006

IT er besværligt

IT er ikke nemt! Hvis undervisningen i skolen skal følge med udviklinen i det øvrige samfund bliver vi nød til at anvende IT som en naturlig del af undervisninge, men det er besværligt og skolen kommer ofte til at være et par år bagud udviklingen. Jeg laver løbende forløb hvor der i undervisningen bliver anvendt de teknologier som er oppe i tiden, desværre løber jeg konstant ind i problemer med de programmer som vi anvender i skolen. SkoleIntra er det program som vi bruger på skolen til kommunikation mellem lærere, elever og forældre. Generelt virker programmet godt, men udviklingen går for lagsomt. Podcasts, blogs og integration af mobiltelefoner er ikke noget der kommer lige med det samme. Når det program som skolen anvender ikke kan bruges til de teknologier som børnene anvender og som jeg gerne vil bruge i mine undervisningsforløb bliver jeg nød til at anvende andre programmer eks. blogger.com. Det er ikke noget større problem for mig, men det er svært for mig at give min viden videre for det første andre lærere ser er at de skal til at lærer et nyt program at kende, fremfor at bruge det de kender: Skoelintra.

Resultatet er at skolen konstant er bagud udviklingen.

fredag, august 04, 2006

Mobil blogging - det virker

Man bliver jo helt høj når det lykkes….. Sendte den foregående besked fra mobilen og sad derefter ved computeren og opdaterede denne side og efter ca. 2 minutter kom indlægget på siden. Fantastisk!

Kan dette mon bruges i undervisningen. Elever der interviewer, undersøger, beskriver og sender løbende deres observationer til en blog. Det er vist det man kalder vidensdeling.

Problemfelter:
Opsætning af email på mobilen er lidt indviklet
Hvem skal betale data trafikken? (ikke det dyreste, men alligevel et problem)

Mon ikke der dukker et undervisningsforløb op løbet af året.

Mobil blogger

Nu kan jeg blogge fra min mobil. Det er lige til efter lidt opsætning. Sende en mail og det du har skrevet kommer på bloggen.(Mobil)

tirsdag, august 01, 2006

Google maps

Ny telefon - nyt legetøj. Jag faldt lige over google maps til mobiltelefonen. Genialt program, men pas på det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse i data. Kig lidt på det på: http://www.google.com/gmm/index.html. Det minder om google earth i lommeudgave

tirsdag, juli 25, 2006

Elever vil bruge spil i skolen

Gamesection.dk skriver at en stor del af eleverne i en engelsk undersøgelse gerne vil bruge computerspil i skolen. Eleverne mener at undervisningen vil blive mere interesant med computerspil. Det er ikke nogen stor nyhed. En stor del af elevern elsker computerspil, desvære er det svært at se hvordan computerspillene kan indrages på en fornuftig måde i undervisningen. At få udviklet spil der er interesante, og kan konkurere med de spil som eleveren spiller hjemme på computeren, samtidig med at de kan bruges i undervisnings sammenhæng er en økonomisk umulighed. Det kunne være rart om man kune bruge elevernes motivation for computerspil i undervisningen, men det bliver nok ikke lige med det samme.

Gamesections artikel: http://www.gamesection.dk/nyheder.asp?nid=1725

lørdag, juli 22, 2006

På nettet på den gode måde

Jeg har brugt sommeren på at lave nogle undervisningsforløb til EMU. Nu er de blevet publiceret på http://www.emu.dk/webetik/undervisning/etik/index.html. I den kommende tid skal jeg lave undervisningsforløb om "Sikker Chat og SMS" og "Nettet på farten" - Det bliver spændenden at se om jeg får lavet nogle spændende forløb.

Personlig google side


De sidste par dage har jeg leget lidt med googles personlige side. Her er det muligt at opsæte sin egen google side med forskellige RSS tjenester. Desværre viker Gmail og googles kalender ikke lige nu, men min hotmail kommer fint igennem. Jeg ved ikke hvad google laver med deres Gmail og kalender - det et trist at deres egne produkter ikke virker i et ellers genialt produkt.

torsdag, juli 20, 2006

IT tanker

I denne blog vil jeg løbende skrive lidt om mine tanker og oplevelser med IT i folkeskolen. Jeg vil løbende skrive lidt om hvordan jeg bruger IT, personligt og i undervisningssammenhæng