fredag, februar 16, 2007

Folkeskolens afgangsprøver blokerer it-udvikling

Computer world skriver i dag om hvordan folkeskolens afgangsprøver blokerer for it-udviklingen http://www.computerworld.dk/art/37978?a=rss&i=0. Der tages fat i problemstillingen om at it-kompetencer ikke er en nødvendighed for at klare sig godt til afgangsprøven. Det er faktisk ikke nødvendigt at bruge en computer i forbindelse med afgangsprøven. I fællesmål er it-integration beskrevet som et mål for alle fag, desværre gør det sig ikke gældende for afgangsprøverne. Når it kompetencer ikke er en del af afgangsprøverne, bliver det ofte heller ikke en del af undervisningen i de største klasser, da undervisningen her ofte er meget prøveorienteret.

mandag, februar 12, 2007

Computeren er til reparation

Vores computer er brændt sammen og har været til reparation i de sidste tre uger. Egentligt har det været en positiv oplevelse. Før i tiden ville det have været et stort problem, men efterhånden er alle mine dokumenter og arbejdsopgaver flyttet fra computeren og ud på nettet. Mit mail program er på nettet, mine dokumenter laves på Google Docs, min kalender er på mobiltelefonen og Google kalenderen samt zyb. Eneste problemer vi har haft har været netbanken som godt nok er på nettet, men vi kunne ikke få fat i nøglen som lå på computeren - det laver vi en backup af så det ikke volder os problemer næste gang. Derudover ligger vores billeder endnu ikke på nettet, men det kommer det til i fremtiden, mon ikke google har en tjeneste til det?

søndag, februar 11, 2007

Zyb er genialt

Jeg har tidligere skrevet om Gcalsync som kunne synkroniserer google kalenderen med kalenderen på mobil telefonen. Det virkede, men nu er zyb.com kommet med et gratis produkt der kan synkroniserer mellem mobiltelefonen og deres egen zyb kalender. Derudover kan den synkroniserer mellem zyb kalenderen og google kalendere. Generelt virker det godt og lovende. I Øvrigt er zyb et dansk produkt

www.zyb.com