fredag, november 02, 2007

Linkedin, facebook mm

For over et halvt år siden blev jeg introduceret til Linkedin.com af en kammerat. Jeg opettede mig som bruger og kiggede lidt rundt på sitet. Den gang kunne jeg godt se potentialet til Linkedin, men der var ikke magen jeg kendte derinde, så interessen forsvandt hurtigt. I løbet af sommeren er der løbende kommet mails fra venner og bekendte gennem linkedin. Det er et site i rivende udvikling og jeg finder gamle venner og bekendte hver gang jeg tager turen forbi. Nogle gange tager jeg kontakten op og andre gange lader jeg være med at kontakte de gamle kammerater.

Linkedin og facebook er to sider af samme sag. Linkedin har en lidt mere seriøs profil, mens facebook er mere poppet. Nogle vil mene at linkdin er kedelig sammnelignet med facebook og set i det perspektiv er det nok facebook der kommer til af være vinterens IT trend i frikvartererne rundt omkring på skolerne. Facebook bliver nok endnu et af de sites som lærerne hader og eleverne elsker og i løet af vinteren vil de første sager om mobning på facebook nok komme frem.

Umidelbart kan jeg ikke finde et fagligt undervisningsforløb hvor facebook bliver brugt. Tilgengæld er det et genialt pordukt til samarbejde på tværs af skoler, lande, klasser mm. Glæder mig til at se det i skolerne.

Ingen kommentarer: